Opsigelsespolitik
ABBONEMENTSVILKÅR
Når du køber abonnement, vil du modtage leveringer en gang om måneden eller en gang hver anden måned. Pengene bliver automatisk trukket fra din konto samme dag som vi sender din pakke. Du kan til enhver tid annullere dit abonnement via din konto og der er ingen binding.
Aftalens indgåelse
Abonnementsbetingelserne gælder for alle typer af vores abonnementer. Ændringer i navn, adresse, e-mail eller betalingsoplysninger skal straks skriftligt meddeles til Eace på kundeservice@eace.dk, ændres via din konto på vores website eller via brev til adressen Eace ApS, Sølvgade 101, 5., 1307 København K. Du vil modtage en kvittering for din abonnementsaftale via e-mail.
Ændring af abonnementstype
Ændring i abonnementstype (hver/hver 2. måned) sker uden beregning. Ændringen træder i kraft ved eksisterende periodes udløb. Du skifter abonnements type enten via. "min konto" på vores hjemmeside, ved at sende en e-mail til kundeservice@eace.dk eller ved at ringe til os.
Abonnementsperiode og opsigelse
Aftalen er gældende fra den dag, hvor du indgår abonnementsaftalen, og fortsætter til du opsiger abonnementet, eller ved manglende betaling. Abonnementet kan opsiges når du ønsker det, med øjeblikkelig virkning, du binder dig ikke til noget hos Eace. Dog skal abonnementet opsiges inden vi har sendt den pågældende levering, har du allerede modtaget leveringen, skal du gøre brug af fortrydelsesretten. Opsigelse skal ske via din egen konto side via vores website, personlig skriftlig henvendelse til Eace på kundeservice@eace.dk eller via brev til adressen Eace ApS, Sølvgade 101, 5. 1307 København K.
Hvornår vil min abonnementsbetaling blive trukket?
Betaling for dit abonnement vil blive trukket samme dag som Eace afsender din ordre. Du vil i forbindelse med at pengene bliver trukket, modtage en mail med oplysninger om, hvilket beløb og hvad ordren indeholder. Beløbet, der bliver trukket, vil være det beløb, der matcher den abonnementsløsning du har bestilt. Pengene bliver trukket den dag, din ordre bliver afsendt hvilket første gang vil være den første hverdag efter din bestilling, og efterfølgende d. 1. hver måned, eller den første hverdag i måneden, hvis d. 1. rammer ind i en weekend.
Betaling
Betaling trækkes på dit betalingskort samme dag som afsendelse finder sted. Pakker afsendes via DAO. Kvittering for hvert køb via betalingskort fremsendes pr. email. Ellers kan der altid via din konto på Eace opnås adgang til ordrehistorik, kvitteringer samt abonnementsinfo, se mere på din konto. Hvis betaling ikke sker senest ved forfald, opkræves et gebyr for hver rykkerskrivelse på 10 % af regningens størrelse. Ved en for sen betaling forbeholder Eace sig ret til at pålægge morarenter i henhold til renteloven §5, stk. 1. Modtages betaling for abonnement ikke, kan Eace uden varsel ophæve abonnementsaftalen.